(NYUUSU – news): ”Hvem laver dog den slags aftaler?”, udtalte USA’s præsident, Donald Trump, tidligere på ugen om den amerikansk-japanske sikkerhedsaftale – med stor undren i stemmen.
Det har bag scenetæppet skabt jordskælvslignende rystelser i japanske regeringskontorer. Det sker samtidig med, at andre af Trump-regeringens initiativer på andre fronter, især Ukraine, har skabt endnu større tvivl om dens trofasthed over for USA’s gamle venner i verden, end der var i forvejen. Trump lægger ikke længere det mindste skjul på, at gamle alliancer og aftaler, der er indgået af andre præsidenter end han selv, under hans regime ikke nødvendigvis er det papir værd, de er nedfældet på.
”Vi har et fint forhold til Japan”, sagde Trump til en gruppe journalister i Washington. “Men vi har en interessant aftale med Japan om, at vi beskytter dem, men de behøver ikke beskytte os. Vidste I det? Det er sådan, aftalen er formuleret”. Og lidt senere tilføjede han pludselig: “Og forresten, de tjener en formue på os økonomisk set. Hvem laver dog den slags aftaler?”.
Chok i Japan. Der var lignende antydninger fra Trump under hans første periode ved magten, 2017-2020, men aldrig så utvetydige.
Trumps udmelding i denne omgang opfattes som ufatteligt historieløs. Han skøjter hen over, at der var en meget speciel situation i årtierne efter Anden Verdenskrig, hvor det fra allieret side handlede om at hindre enhver fornyet japansk oprustning. Den såkaldte AMPO-aftale blev nærmest dikteret Japan af de daværende amerikanske regeringer. Der var stærke røster imod aftalen på begge politiske fløje i selve Japan – og voldelige demonstrationer mod den i gaderne.
Man spørger sig selv: Ved Trump virkelig ikke det? Det kunne godt lyde sådan. Enten lader han, som om han ikke ved det. Eller også bebrejder han skiftende amerikanske regeringer for ikke i mellemtiden for længst at have bragt mere balance i regnskabet.
Men virkeligheden er, at aftalen faktisk løbende er revideret. Alt for meget, efter manges mening. Så meget, at den i dag gør vold på formuleringerne i et andet centralt amerikansk-formuleret dokument i Japans regeringsførelse, nemlig den såkaldte ”fredsforfatning”, der bogstaveligt talt forbyder Japan at løse internationale konflikter med militære midler, men som er blevet omfortolket i flere omgange, således at Japans såkaldte selvforsvarsstyrker i dag er verdens niende-dyreste nationale militærapparat.
Yoshimasa Hayashi, den japanske regerings øverste talsmand, som er tidligere udenrigsminister, måtte efter Trumps udmeldinger hurtigt rykke ud og minde verden om, at der helt tilbage i den oprindelige traktat opereres med et ”fælles forsvar” af Japan, og at senere lovgivning, særligt de omstridte, såkaldte ”krigslove” fra 2015, i stor udstrækning har udvidet de områder, hvor aftalens to parter under visse betingelser opererer i fællesskab.
”Artikel 5 af den nuværende aftale slår fast, at Japan og USA vil reagere sammen på et eventuelt militært angreb på Japan”, sagde Yoshimasa Hayashi. ”Og artikel 6 tillader USA at benytte faciliteter i Japan til at bidrage til Japans sikkerhed og vedligeholde fred og sikkerhed i Fjernøsten. Lovgivningen fra 2015 gør Japan og USA i stand til at hjælpe hinanden problemfrit i alle situationer, hvor det handler om at forsvare Japan”.
Trumps overrumplende ord i denne uge er den hidtil mest åbenlyse trussel mod den eksisterende sikkerhedsaftale med dens tilhørende ”atomparaply”, som garanterer, at Japan er beskyttet af amerikanske atomvåben i tilfælde af et angreb på landet. En aftale, som Japan på godt og ondt har bygget sin sikkerhedspolitik og i bredere forstand hele sin økonomiske vækst og samfundsudvikling på i efterkrigstiden.
”Men hvad Japan har lært af Ukraine-krigen, er, at den æra, hvor Japan har kunnet belave sig udelukkende på USA, er slut”, har Nobukatsu Kanehara, der er direktør i Sasakawa Peace Foundation og tidligere sikkerhedspolitisk toprådgiver for den japanske regering, i denne uge udtalt til den japanske erhvervsavis Nikkei.
Alt dette rejser jo uundgåeligt spørgsmålet om egne atomvåben i Japan, uanset at det er pinagtigt for mange. Japan er det eneste land, der i Hiroshima og Nagasaki i 1945 har været udsat for to deciderede atombomber i krigstid. Japan har på den anden side teknisk set al den fornødne teknologi. Man mangler blot at udmønte det i våben, og sådan har det været i mange årtier.
Der har hele tiden været nogle i japanske regeringscirkler, der – uden at sige det højt – gerne ville have egne atomvåben i baghånden, hvis udviklingen skulle gå Japan imod. Mens andre, også langt ind i det mangeårige liberal-demokratiske regeringsparti, LDP, har været bittert imod. Så uanset Trump sker det ikke lige med det samme. Hans udmelding i denne uge kommer nok til at flytte de ellers fastlåste fronter i denne lavtliggende debat i Japans politiske landskab – ingen ved hvor meget.
Den japanske regerings “Plan A” i den nuværende situation vil stadig være – med den erfarne tidligere Reuters-korrespondent i Tokyo, Linda Siegs ord:
”Tokyos Plan A omfatter høfligt at minde Trump om Japans rolle i at stille op over for et militært aggressivt Kina, forstærke Tokyos egne forsvarsevner, købe mere – og investere mere – i Amerika. Alt sammen kombineret med store doser af smiger. Menuen omfatter også at forstærke båndene til Europa og asiatiske partnere og vedligeholde en dialog med Kina”, forklarer Linda Sieg.
”Men hvis det sker, at USA trækker sin atomafskrækningsgaranti tilbage, så kan Japan enten på stedet overgive sig til Kina, Nordkorea og Rusland eller beslutte sig for at forsvare sig selv over for disse tre atommagter”, udtaler den sikkerhedspolitiske ekspert Daniel Sneider fra Stanford-universitet, til en analyse af Linda Sieg i netavisen Nikkei Asia. ”Så bliver det en nødvendighed at have atomvåben”.
LÆS: Linda Siegs analyse i Nikkei Asia
LÆS: Min egen nyhedsklumme fra forrige uge om Trump og Japan med fokus på handel og toldpolitik.
Foto: Kantei, Japans premierministers kontor
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.