Det historiske ved tirsdagens topmøde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, var, at de to herrer mødtes, og at de begge to med anspændte smil blev i lokalet og på den måde lod være med at standse den historiske udvikling, som andre kæmper for at skabe på den koreanske halvø.
Dialog-processen fik lov til at fortsætte. Det var det vigtigste. Det skaber håb hos mange mennesker i regionen. Selve det dokument, der kom ud af topmødet, var vidtrækkende, men uendeligt vagt og ukonkret. Det skaber næppe historie i sig selv.
Det er hovedvinklen i den topmøde-reportage, som jeg har skrevet, og som kan læses på side 9 af denne uges Weekendavisen.