(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)
Protester mod premierminister Shinzo Abes sikkerhedspolitiske reformer bølger gennem Japan. Modstanderne vender sig mod Abes ”krigslove”.
De omstridte lovforslag handler om, at japanske soldater skal deltage mere aktivt i fredsstyrker i FN-regi. Men samtidig skal de bidrage til et såkaldt ”kollektivt selvforsvar”, et forsvar for alliancepartnere, når de angribes – også langt fra Japans kyster. Sidste år vedtog regeringen en ny tolkning af Japans pacifistiske forfatning, som gør ”kollektivt selvforsvar” muligt.
”De sikkerhedslove, regeringen vil gennemføre, fører til krig. De er imod atombombeofrenes stærke ønsker, og vi kan slet ikke acceptere dem,” lød det søndag op i premierministerens ansigt ved 70-års-dagen for atombomben i Nagasaki fra 86-årige Sumiteru Taniguchi. Han er selv overlevende atombombeoffer og en markant stemme i Japans fredsbevægelse.
I tre generationer har japanske mødre opdraget deres børn i sikker forvisning om, at Japan i ly af forfatningen kunne leve i fred for den øvrige verdens ufred. Deres sønner ville ”aldrig igen blive sendt i krig.” De nye forsvarslove har fået mange japanere til at føle, at Japans ”helle” er ved at fordufte.
”Lovene vil øge risikoen for Japans soldater, og de vil forandre verdens opfattelse af Japan,” skriver avisen Asahi Shimbun i en advarende leder.
Abe argumenterer med, at reformerne er nødvendige i den alvorlige sikkerhedspolitiske situation, Japan befinder sig i med Kinas øgede profil og aktivitet i regionen, og at det er hans forbandede ansvar at få dem gennemført.
”Lovene er afgørende for at hindre krige i fremtiden”, sagde han efter atombombe-ceremonien i Hiroshima i sidste uge, da overlevende atombombeofre havde tryglet ham om at opgive dem.
Tankegangen er, at Japan skal kunne deltage i fælles aktioner og samarbejde med allierede lande, hvis landet skal kunne forsvare sine interesser og bidrage til stabil fred.
”Hvordan kan eksperter, som stramt forsvarer forfatningen, gøre dette uden at tænke på landets sikkerhed?” spurgte den indflydelsesrige eksdiplomat Yukio Okamoto i forrige uge ved en pressebriefing i Tokyo.
”Mange husmødre er imod alt, der lugter af krudtrøg. Derfor bliver landets unormale situation fastlåst. Abe forsøger at udvide tolkningen af forfatningen inden for rimelighedens grænser,” mener Okamoto.
Japan tog forskud på de nye love, da man i maj i USA aftalte nye ”retningslinjer” for de to landes militære samarbejde, som forpligter Japans militær til en langt mere aktiv deltagelse i fælles aktioner.
Samtidig hedder det dog i lovforslagene, at japanske soldater aldrig må komme tæt ved kampzoner. De må kun deltage i aktioner i udlandet sammen med soldater fra alliancepartnere, hvis Japans overlevelse som nation eller japanske borgeres liv er i fare. Og hver gang skal det vedtages i Japans parlament.
Den store debat tager afsæt i reformer, som ikke er så radikale, som debatten får dem til at se ud. Anderledes hvis Abe og hans koalition ved overhusvalget næste sommer får to tredjedeles flertal, ligesom de har i underhuset. Så bliver det realistisk at ændre selve forfatningen, og det vil åbne for radikale ændringer.
Abe får kritik fra markante stemmer på sin egen konservative fløj for at blive ved med at finde på nye tolkninger af forfatningens tekst. Abe burde have mod til at tage et opgør om forfatningen selv, siger de.
”Forfatningen burde ændres, så de japanske selvforsvarsstyrker kan blive en rigtig hær”, sagde den berømte tegneseriemager, Yoshinori Kobayashi, ved et pressemøde i denne uge.
De omstridte love er nu vedtaget i underhuset, og de debatteres i overhuset. Hvis de ikke vedtages her, kan regeringen hive dem tilbage i underhuset og vedtage dem en gang til med to tredjedeles flertal – hvilket vil gøre dem til lov. Det vil gøre Abe upopulær at bulldoze dem igennem, men der er næppe tvivl om, at han gør det, hvis det er nødvendigt for at få dem gjort til lov.
(Foto: Sonja Blaschke)