Min dygtige ven, Sebastian Maslow, der forsker ved DIJ, Det Tyske Institut for Japan-Studier her i Tokyo, forklarer i denne lille artikel, hvordan det kan gå til, at forhandlingerne mellem Nordkorea og Japan om den gamle bortførelses-affære går fremad – uanset hvad der sker til højre og venstre for dem.
Pragmatismen er efter mange års fravær vendt tilbage i japansk Nordkorea-politik. Og som det ofte er sket i verdenshistorien, så er det manden med den hårde linje, der står med de bedste kort på hånden, når der pludselig skal bygges bro. Som Sebastian forklarer i artiklen, så løber Japans premierminister Shinzo Abe en meget lille risiko ved at insistere på forhandlingslinjen over for Nordkorea, uanset hvor mange missiler det nordkoreanske militær måtte kaste.
Lige meget hvordan udfaldet af den nye efterforskning i Nordkorea af de bortførte unge japanere fra 70’erne og 80’erne bliver, kalkulerer Abe med at kunne vinde opbakning hos de japanske vælgere. Sker der et stort gennembrud, er det hans fortjeneste. Bryder det hele sammen, er det nordkoreanernes skyld.