august 8, 2024

Af

(NIYUUSU news): Dybt inde i det bjergrige vestlige Fukushima-amt ligger Nisshinkan, en skole for unge samurai-sønner fra 1800-tallet, som er genopbygget – meget flot – som den så ud i sin tid. 

Skolen er en rekonstruktion, et museum over sin tid, baseret på oprindelige tegninger. Den fremtræder som et usigeligt smukt og faktisk meget fredeligt sted. Her lærte unge samuraier at indordne sig under de hierarkier i livet, de var født ind i. Her lærte de at være seje, tålmodige og udholdende, men også at ofre deres egne liv uden tøven, hvis det krævedes for at bevare ære og værdighed.

Men selv om skolen i sin oprindelse var en konservativ institution, en eliteskole, beregnet på at forsvare og befæste eksisterende magtforhold og den lokale Aizu-klans magt, var den samtidig murbrækker for nye idéer og nye teknologier.

At besøge Nisshinkan er en fascinerende rejse i fortiden, og POV International har publiceret en rejse-reportage, jeg har skrevet om mine besøg på stedet og de tanker om historien, et sådant besøg sætter gang i. Se link.

Næste år arrangerer jeg i samarbejde med Albatros Travel to rejser i henholdsvis maj og september til det nordøstlige Japan, ned langs Tohoku-kysten og med afslutning i den gamle samurai-stad Aizu-Wakamatsu, hvor deltagerne også kommer på besøg ved Nisshinkan. Snart vil jeg være i stand til at lægge link ud med et samlet program for disse rejser.

samuraiskole

"Jeg elsker følelsen af at præsentere deltagerne for steder, som er smukke, spændende og interessante, og så give dem noget ekstra. Ekstra forståelse for kulturen, ekstra indsigt i historien, ekstra underholdende vinkler på gængse turistmål. Det er min opgave at give en forklaring på ting, der kan virke sære og anderledes, men som alle sammen har en god forklaring. Samtidig er det en tilfredsstillelse at få det praktiske ved en rejse til at virke og give mit bidrag til at at få mennesker med forskellige interesser og aldre til at have det godt og hyggeligt sammen".

Asger Røjle Christensen er journalist og forfatter og har boet og arbejdet i Japan i 13 år af sit liv. Han har været rejse- og kursusleder i Japan gennem mange år.