POV til Olympiske Lege, 30. juli
Hvis man ser bort fra alle problemerne med smittespredning og pandemi et kort øjeblik – og det er der faktisk en del japanere, som er i stand til at gøre, mens de sidder i deres trygge stue og ser olympiske konkurrencer på tv – så har Japan haft forrygende sportslig succes på legenes første dage. I skrivende stund er Japan kun en guldmedalje efter Kina øverst på medaljestatistikken.
Det kan i sidste ende komme til at få stor betydning for legenes eftermæle i værtslandet. Men man må også konstatere, at det fra begyndelsen var en del af den olympiske plan fra arrangørernes side. Der er investeret mange penge, og der ligger mange års arbejde med at finde og opdyrke unge talenter i de olympiske discipliner bag den aktuelle succes.
Personificeringen af denne indsats er i mine øjne mere end nogen anden bordtennisspilleren Mima Ito, som jeg i aftes i det gamle Metropolitan Gymnasium lige ved siden af det nye olympiske stadion så vinde sin bronzekamp og dermed få endnu en medalje med hjem. Hun havde nogle dage tidligere vundet guld i mixeddouble sammen med veteranen Jun Mizutani.
Hun er kun tyve år gammel, men jeg føler, at jeg har fulgt hende på japansk tv i årevis. Fra hun var en lille pige, har samtlige tv-kanaler fulgt hendes træning og liv, og meget tidligt blev hun vant til at stille op og blive interviewet med kamera på. Omkvædet har hele tiden været, om hun ville vokse op til at blive den, der ved de olympiske lege i Tokyo ville være i stand til at fravriste Kina guldmedaljen i single – og det blev hun jo ikke. Mima Ito tabte til en kineser i semifinalen, og finalen blev en ren kinesisk affære. En fremragende kamp.
(Foto: Wikimedia Commons)