(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)
Fra alle sider lyder der krav om skærpede internationale sanktioner mod Nordkorea efter gårsdagens overraskende kernevåbentest.
Nordkoreanerne testede, hvad de selv kalder en H-bombe, en brintbombe. Det skete to kilometer under jorden på det samme sted, hvor Nordkorea tidligere kernevåbentest har fundet sted og havde en sprængkraft på cirka ti kiloton.
De fleste eksperter er enige om, at der næppe er tale om en brintbombe i traditionel forstand, da en sådan ville have været langt kraftigere, men ikke desto mindre viser sprængningen, at Nordkorea har taget et teknologisk skridt fremad i udviklingen af sine kernevåben.
Meningen med de eksisterende økonomiske sanktioner var netop at standse Nordkoreas udvikling af kernevåben.
”Rækken af kernevåbentest illustrerer, at det ikke er lykkedes for sanktionerne at forhindre Nordkorea i at virkeliggøre sine atom-ambitioner”, konstaterer den tyske Korea-ekspert, lektor Sebastian Maslow fra Tohoku-universitetet i Japan.
Kravet om sanktioner skyldes heller ikke, at man i omverdenen har opfattet de gamle sanktioner som overmåde effektive, men det internationale samfund vil med den erfarne japanske Korea-journalist Yoji Gomis ord bruge denne anledning til ”at styrke deres enhed” over for Nordkorea.
”Det gælder især Sydkorea og Japan”, siger Yoji Gomi med henvisning til den udsoning, der er i gang mellem de to lande.
Enheden har ikke været overvældende hidtil. Ganske særligt har Kina – uanset at Kina har stemt for sanktionerne i FN’s sikkerhedsråd – tilladt brud på de eksisterende sanktioner, og derfor vil Kinas position også være afgørende for de nye sanktioners effekt, spår Sebastian Maslow.
”Sanktionerne, der er indført siden 2006, har sat begrænsninger på økonomisk og finansielt samkvem med Nordkorea – men det er blot blevet erstattet med øget handel hen over grænsen til Kina”, siger han.
”Så jeg tror ikke på, at nye sanktioner vil hjælpe til at løse det nordkoreanske kernevåbenproblem”, siger Sebastian Maslow.
Det er meget sandsynligt, at Japan nu atter vil skærpe sine tosidede sanktioner mod Nordkorea, som faktisk blev lempet sidste år, da der var forhandlinger i gang mellem de to lande. Udenrigsminister Fumio Kishida har i dag kraftigt antydet, at det vil ske. Men derudover er det svært at forestille sig, at sanktionerne mod Nordkorea – uanset hvor meget man skærper sprogbrugen – vil forandres ret meget i praksis.
” USA er kommet med lignende udtalelser, men disse sanktioner vil nok mest blive af kosmetisk eller symbolsk art, eftersom de tungeste sanktioner allerede er på plads på FN-niveau. Der er ikke ret meget, som ikke allerede har været afprøvet, når det gælder sanktioner, så hvis man ønsker at straffe Nordkorea yderligere, kræver det en god portion kreativitet”, konstaterer den norske Østasien-ekspert Ulv Hanssen fra Freie Universität i Berlin.
FAKTA:
FN’s sanktioner mod Nordkorea
• Forbud mod salg af varer og teknologi til Nordkorea, som kan bruges i våben
• Forbud mod at købe og transportere nordkoreanske våben
• Forbud mod handel med luksusvarer til Nordkoreas elite
• Kontrol med pengestrømme ind og ud af Nordkorea
• Fastfrysning af nordkoreanske midler i udenlandske banker