Forkant.nu: Shinzo Abe er af sine partifæller i forrige uge blevet genvalgt som japansk regeringschef i yderligere tre år. Dermed når han efter alt at dømme op på ni år på posten, inden han trækker sig engang i 2021 – efter de olympiske lege i Tokyo. Det er svært at forestille sig, hvem der skal true ham – både i hans eget parti og i oppositionen.
Men det skyldes ikke, at han er synderligt populær – hverken i befolkningen, regeringsapparatet eller i sit parti. Shinzo Abes langvarige greb om magten er udtryk for en af de største ringslutninger i de demokratiske systemers historie.
Han bygger sin opbakning på det faktum, at han har givet sine landsmænd en politisk stabilitet, som de ellers ikke har kendt i årevis. Japanere hader rod, strid og uforudsigelighed. Men denne politiske stabilitet bygger på en vedholdende opbakning gennem kriser og skandaler, som primært kan forklares med selvsamme stabilitet.
Meningsmålinger viser, at et flertal af japanerne er skeptiske ved ham som person. De tror ikke på hans bortforklaringer i forbindelse med de seneste års pengeskandaler, og mange opfatter ham som et forfinet overklasseløg med fjerne og luftige idealer og uden viden og fornemmelse for almindelige folks vilkår i hverdagslivet.
Meningsmålinger viser også, at et flertal af japanerne vender sig mod de politiske mål, som ligger ham mest på sinde. Hans ”mission” om at ændre Japans efterkrigsforfatning, så Japan kan spille en større rolle i regionens militær- og sikkerhedspolitik, opfattes som en personlig kæphest, og den konkrete oprustning og de omstridte love om omfortolkninger af Japans sikkerhedspolitiske placering, som han har fået gennemført, har også haft et flertal imod sig ude i befolkningen.
Ikke desto mindre bliver hans regering ved med at have pæn opbakning hos de vælgere, der drømmer om at stemme. Hver gang opbakningen har haft et dyk på grund af en skandale, vender den tilbage, så snart medier og opposition bliver trætte af at bore i den skandale, uanset hvor pinlig og afslørende den har været.
Shinzo Abe får en vis respekt på hjemmebanen, fordi omverdenen ser ud til at respektere ham for hans aktive diplomati. Man er vant til, at Japans regeringschef ellers er en lille forpjusket mand i pænt jakkesæt yderst i billedet ved verdenspolitikkens topmøder.
Han får også en vis respekt, fordi han ofte viser sig at være en pligttro pragmatiker, der for at leve op til embedets pligter siger og gør noget helt andet end, hvad alle ved, at hans ideologi og idealer ville tilskrive ham at sige og gøre.
Hans regering når ganske vist ikke sine økonomiske mål om efter flere årtiers deflation at nå op på to procents inflation, men den japanske økonomi går jo sin skæve gang og er ikke blevet værre under Shinzo Abes regimente.
Så opbakningen skyldes med andre ord først og fremmest den stabilitet, han har været med til at skabe, og som han er kommet til at personalisere. Og fortsat stabilitet sikres gennem samme opbakning.
Foto: Dominique Pineiro/WikimediaCommons