Da corona-krisen for alvor bed sig fast i efteråret 2020, og forventningerne om, at det hele snart ville være overstået, begyndte at svinde, begik flere og flere yngre og midaldrende kvinder i Japan på ulykkelig vis selvmord.

Data fra det japanske rigspoliti viser en markant og pludselig stigning i oktober måned, hvor antallet steg med 70 procent, sammenlignet med samme måned året før. I året som helhed var stigningen på 15 procent. Det bidrog til, at det ellers faldende antal selvmord i Japan i 2020 steg for første gang i tolv år.

”Så længe man har en følelse af, at pandemien snart vil være slut, kan man kæmpe for at holde gang i sin aktivitet. Men omkring oktober så vi globalt en genopblussen af Covid-19. Sandsynligvis ser vi en stigning i antallet af selvmord på grund af den negative atmosfære i den måned”, vurderer lektor Haruka Sakamoto fra afdelingen for sundhedspolitik og administration ved Keio-universitetet i Tokyo.

Læs videre i min artikel i Kristeligt Dagblad fra 25. juli i år.