Det er træls, når der er kvinder med ved et mødebord. De taler alt for meget, og møder kommer til at tage alt for lang tid. Sådan er der utvivlsomt mange ældre mænd i toppen af det japanske samfund, som tænker.
Den 83-årige hidtidige præsident for Japans olympiske organisationskomité, den forhenværende premierminister Yoshiro Mori, kom til at sige det højt, halvt i spøg, og det endte med, at han i sidste uge måtte trække sig fra posten.
At komme med så nedladende bemærkninger om kvinder blev anset for en yderligere belastning for de kommende Tokyo-leges skrammede image i offentligheden. I forvejen er det omstridt at holde et så stort internationalt arrangement på et tidspunkt, hvor den globale covid-19-pandemi umuligt kan være helt nedkæmpet.
Først mente han og hans nærmeste politiske fæller i det centrale Tokyo, som på mange måder færdes i en politisk gople i samfundet, at det måtte være nok med en undskyldning. Alt andet ville være det rene fjolleri. Mori indkaldte til pressemøde og kom med et pænt og formalistisk undskyld, som ikke lød, som om han for alvor var klar over, hvad det var, han stod der og skulle undskylde for.
Mener du så nu, at det er ok med kvinders deltagelse ved møder?, blev han spurgt. ”Det ved jeg ikke, for det er et stykke tid siden, at jeg har været med til et møde, hvor der var kvinder til stede”, svarede han.
Dette svar – og hele sagen – afspejler, hvor kønsadskilt et samfund Japan stadig er. Mænd mødes med andre mænd, kvinder mødes med kvinder.
Den formelle top af både det politiske liv og erhvervslivet er totalt domineret af mænd, og det kræver kvinder af en ganske særlig støbning, hvis de vil klare sig der. Tokyo borgmester, Yuriko Koike, er en af dem. Men i andre sammenhænge, forbrugergrupper, forældrebestyrelser, fredsgrupper og den slags, der bestemt også kan have stor indflydelse på politik og livskvalitet for den japanske befolkning, er det tværtimod stort set udelukkende kvinder, der mødes.
Sagen er imidlertid den, at regeringen i øjeblikket gør sig stor umage for at stimulere japanske kvinder til at blive på arbejdsmarkedet efter giftermål og til, nogle af dem, at få ledende stillinger i virksomheder og offentlige kontorer. Dette skyldes næppe nogen større kønspolitisk opvågnen. Det skyldes snarere, at Japan døjer med en desperat mangel på arbejdskraft, som af demografiske årsager vil blive langt værre i de kommende år, hvis ikke landets kvinder holder op med at gå hjemme og isolere sig med andre kvinder.
I den situation var Moris bemærkninger det helt forkerte signal at sende. Mori er i vesten mest kendt som en politisk klodshans, der en gang imellem kommer med tåbelige fortalelser, men han er faktisk en mangeårig mester i at manøvrere bag linjerne i japansk politik, og han har haft en finger med ved udpegningen af fem ud af de sidste otte premierministre.
Han har et stort netværk, han er vant til at trække i trådene og udpege folk, og da han nu med lidt forsinkelse indså, at han var nødt til at trække sig tilbage, pegede han som det naturligste i verden selv på en efterfølger, den gamle fodboldkæmpe Saburo Kawabuchi, der også er mand og et år ældre end ham selv.
Her lagde regeringen sig imidlertid imellem, og Kawabuchi blev presset til at lade være med at stille op. Regeringen vil gerne have, at der bliver valgt en yngre præsident for organisationskomiteen, måske en kvinde, for at sende et klart signal til verden om, at tiderne har ændret sig i Japan.
I skrivende stund har bestyrelsen for organisationskomiteen ikke valgt en ny præsident, men både Mori og Kawabuchi er i mellemtiden citeret for ærgerlige bemærkninger om, at de omvendt føler sig som ofre for en urimelig og utaknemmelig alderschikane.
Efterskrift: Da sagen kom på dagsordenen i bestyrelsen for det liberal-demokratiske regeringspart LDP's parlamentsgruppe, krævede nogle af partiets kvindelige parlamentsmedlemmer, at der var kvindelig deltagelse ved det møde. Fem kvindelige parlamentarikere fik lov at være til stede på den udtrykkelige betingelse, at de på forhånd lovede at lade være med at tage ordet.