(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad.)
Jens Hollænder Jensen havde knoklet i ugevis.
Her lå hans lille blå kolonihavehus tæt ved indgangen til Japans største haveudstilling, som fandt sted i sidste uge i et baseball-stadion i Tokorozawa nord for Tokyo.
– Japanerne har allerede noget, der ligner kolonihaver. Der er faktisk nogle, især ældre mennesker, som dyrker grøntsager på jordstykker, som ligger lidt uden for byerne. Men det er nærmest små marker. Der mangler hyggedelen af det. Der mangler den livsstil, som hører til en dansk kolonihave. Det vil jeg gerne vise dem, fortæller Jens Hollænder Jensen.
Jens Hollænder Jensen er tidligere ansat ved den danske ambassade og i dag Tokyo-redaktør af det internationale design-tidsskrift Wallpaper. Han har boet i Japan i 13 år og har i årevis gjort en stor indsats for udbredelsen af kolonihave-tanken til interesserede japanere.
Hver tredje lørdag i hver måned mødes medlemmer af hans japanske ”kolonihaveselskab” til hygge ved hans private kolonihavehus ved stranden i Odawara sydvest for Tokyo. Her leger børnene sammen, og familierne griller og spiser sammen.
Den samme ærkedanske kolonihavestemning havde han forsøgt at skabe ved kolonihavehuset ved den velbesøgte haveudstilling i sidste uge. Som den gør-det-selv-mand, han er, havde han selv bygget det lille træhus, der umiskendeligt lignede Bamses Hus fra tv, og hans kvikke sønner, Kai og Bo, havde været med til at male det blåt. Hans ven, den skotske gartner Nick Lenaghan, hjalp ham med blomsterne.
Der skulle ikke mangle noget. Der var stokroser, der var magnolier på taget, og der var en hæk, som godt nok så lidt for nyplantet ud. Der var danske havemøbler med dansk porcelæn og en lille tallerken med danske småkager. Der var et grøntsags-bed for at vise, hvad det egentlig handler om, et lille æbletræ uden æbler, og så var der et bed med flotte store rabarber – selv om rabarber bestemt ikke er nogen velkendt plante i Japan.
– Man kan ikke have en kolonihave uden et rabarberbed, siger Jens Hollænder Jensen. Så vi har lånt nogle store rabarberplanter af noget, der hedder Japansk Rabarber Selskab, så folk kan se, hvordan det skal se ud i virkeligheden.
Ligeledes med Dannebrog, det danske flag. Selvfølgelig skulle der være en lille flagstang med et dansk flag, når det var en dansk kolonihave, man ville bygge. Det kunne man ikke undvære. Men her løb Jens Hollænder Jensen ind i skepsis fra de japanske gartnere, som hjalp ham.
Japan har stadig det samme flag, som man havde under Anden Verdenskrig. Flaget er derfor for japanere et meget nationalt symbol, og det kan umuligt blive så upolitisk et fælleseje, som det danske flag er for danskerne.
Derfor brød de japanske gartnere sig ikke om ideen med Dannebrog ved kolonihaven. De var bange for, at mange af udstillingens gæster ville føle sig utilpas ved det. Men Jens Hollænder Jensen insisterede. Han forklarede om, hvor vigtigt det i årene lige efter befrielsen havde været at rejse det danske flag over de danske kolonihaver, og det forstod de godt.
Skulle det være dansk, så skulle det være dansk.
– Åh, det lyder fantastisk. Men hele denne her ide må være svær at overføre til Tokyo, hvor folk bor så tæt, udbrød den pæne jakke- og slipseklædte tv-vært, som ved et ”talkshow” på en scene under haveudstillingen skulle interviewe en meget afslappet Jens Hollænder Jensen i t-shirt og cowboybukser om hans kolonihave og i bredere forstand om dansk have-livsstil.
– Det er ikke så svært – og det er sjovt, fortalte Jens Hollænder Jensen på ualmindeligt fremragende japansk. Det er bare et spørgsmål om at komme i gang.
