(NYUUSU – news): Ouchi-juku i det vestlige Fukushima er en landsby med en lang fotogen gade på en bakkeskråning med fine, gamle stråtækte huse langs begge sider. Huse, som bevares i traditionel stil, og som benyttes som cafeer og små butikker med lokale produkter. Det fremstår som en af Japans bedst bevarede gamle kro-byer.
Ouchi-juku, hvis historie går helt tilbage til 1600-tallet, er en af Japan mange ”skjulte perler”, en betegnelse i turismedebatten for attraktioner, der ikke alene er smukke og imponerende, men også har en god fortælling i sig, enten fra historien, kulturhistorien eller nutidens film og tegneserier. Det er en af de utallige besøgsmål, der eksisterer uden for de store turistcentre i Japan (akkurat som i de fleste andre lande).
Forfatteren og kunst- og arkitekturkenderen Alec Kerr skriver i sin gode og tankevækkende bog fra 2023 om ”Hidden Japan”, at ”Ouchi-juku sov stille i hundrede år, og det reddede byen, mens andre krobyer i Fukushima blev fejet væk af en bølge af moderne udvikling”. I dag er byen fredet, og folk tilskyndes til at blive boende og bruge husene, samtidig med at de bevares i traditionel stil. Stedet er i Alex Kerrs øjne i dag et levende museum, hvor vore dages japanere kan se, hvordan man traditionelt har brugt mange forskellige træarter til at bygge huse med forskellige funktioner, ikke kun ceder og cypres.
Hvis man skal tro Alex Kerr, er Ouchi-juku et relativt positivt eksempel på en ”skjult perle”, som indtil videre har formået at gå fra at være skjult til at være tilstrækkeligt kendt til at tiltrække et mellemstort antal turister, spredt fornuftigt ud over sæsonen, og derved skabe nye gode job for lokalbefolkningen og nye gode oplevelser for stedets gæster.
”Uanset hvilket tidspunkt af året er byen altid fuld af besøgende, der kommer ud af busser på parkeringspladsen nær landsbyens indgang. Der er også en masse private biler. De fleste af husene er blevet soba-restauranter eller souvenir-butikker, der henvender sig til turister. Byen har ikke nået et niveau af overkapacitet, som man kan kalde ’overturisme””, skriver Alex Kerr. ”Men det er noget, man er bekymret for”.
Jeg har, både som skribent og rejseleder, slået på tromme for at få flere danske rejsende til at besøge andre steder i Japan end bare Tokyo og Kyoto, hvis man har tid til det. Man ser helt andre sider af landet, uanset om man rejser i den ene eller anden retning. Det kan ikke undgå at give et ekstra lag til det indtryk af Japan, man rejser hjem med.
Men det er unægtelig mange gange et problem, når en skjult perle pludselig bliver ”viral” på internettet og ikke længere er så skjult, som den var. Hvis turister strømmer til, og folk på stedet ikke er forberedt og gearet til et rykind af den størrelse, hvis overnatning, parkeringsforhold, sprogkapacitet m.v. ikke er til stede, så ender det alt for tit som en dårlig oplevelse for både turister og lokalbefolkning. Og de penge, som de områder i mange tilfælde har et stort behov for at tjene, bliver ikke ret mange. De fleste skjulte perler befinder sig i områder med faldende befolkningstal, der er hårdt pressede økonomisk. Et sådan kortvarigt, internetbaseret boom vil sjældent være bæredygtigt i ret lang tid.
Derfor er det så vigtigt for japanske og internationale rejsebureauer at indgå et samarbejde med lokale firmaer og myndigheder og hjælpe de områder, der mener, de har noget at tilbyde, så de får forberedt sig ordentligt og skaffet faciliteter og mandskab til at klare et forventet indryk af forventningsfulde turister. I sårbare områder vil det mange gange være nødvendigt at indføre kvoter, så der ikke kommer alt for mange på samme tid.
Hvis man gør sit forarbejde, vil mange turisters forståelige ønske om også at komme væk fra storbyen og lidt ud på landet og japanske landområders ønske og behov for at udnytte deres fabelagtige ressourcer til at skabe nye former for indtjening, imidlertid kunne forenes. Så vil et besøg ved en skjult perle kunne blive en god oplevelse for begge parter – og så vil det på længere sigt kunne blive bæredygtigt.
”Vi ønsker, at turisterne skal komme”, udtalte en lokal rejsearrangør i sidste uge til Japan Times. ”Men det er vanskeligt at forsvare den smukke natur og sikre befolkningens sikkerhed alene med vores egne ressourcer”.
LÆS: En reportage i Japan Times om problemer og perspektiver ved Japans skjulte perler.
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.