(NYUUSU – news): I går fjernede en forfatningsdomstol i Seoul omsider Sydkoreas hidtidige præsident, den konservative Yoon Suk-jeol, fra magten. Umiddelbart kan det godt undre, at det har taget så lang tid, siden Yoon jo helt åbenlyst brød alle love og regler, da han i december forsøgte at erklære undtagelsestilstand, men måtte trække den tilbage for senere at blive stillet for en rigsret af parlamentets flertal.
Læg mærke til, at dommen i går var enstemmig. Alle otte dommere var enige om at fjerne Yoon fra præsidentposten. Domstolens formand havde gjort sig stor umage bag lukkede døre for at få to erklæret konservative dommere med på beslutningen, og dommen kom derfor til at indeholde nogle forblommede ord om, at det var mere eller mindre forståeligt, at Yoon i månederne op til undtagelsestilstanden var frustreret over den politiske hårdknude, som et ufleksibelt parlamentsflertal stillede ham overfor, og som hindrede ham i at få noget som helst gennemført. Det berettigede ham bare ikke til at bryde forfatningen så eftertrykkeligt, som han gjorde, lyder dommen.
”Hvad Yoon gjorde natten efter 3. december sidste år var i komplet modstrid med forfatningsmæssige principper og et klart brud på loven om undtagelsestilstand”, konstaterede Cho Hee-kyoung, professor i jura ved Hongik-universitetet i Seoul ved en online-briefing hos netmediet NK News i går.
Det var uhyre væsentligt for den brede accept af dommen i befolkningen, at det lykkedes at afsige den enstemmigt. Der var mange rygter i dagene forinden om, at dette ikke ville kunne lade sig gøre.
Nu skal der inden 60 dage, formentlig 3. juni, være nyvalg til præsidentposten, og der er ikke ret mange, der er det mindste i tvivl om, at det vil blive vundet klart af den mere liberale Lee Jae-myung, der var Yoons modkandidat, da han blev valgt med en snæver margen i 2022. Det, at netop Lee er så oplagt en favorit, var i sig selv en del af forklaringen på den langsommelige proces ved forfatningsdomstolen. Mange konservative følte, at historien var ved at gentage sig i højere grad, end de brød sig om det, så de trådte på bremserne, hvor de kunne komme til det.
Det er jo ikke mere end otte år siden, at en anden konservativ præsident, Park Gyun-hee, sidst blev fjernet fra posten af en forfatningsdomstol. Dengang i 2017 resulterede det i fem år med en liberal præsident, Moon Jae-in, og et totalt smadret konservativt parti, der senere genopstod med et nyt navn og et tilstræbt nyt image og førte outsideren Yoon frem til at vinde i 2022.
Erik Mobrand, der er professor i Korea-studier ved SNU, Seoul National University, pegede i NK News’ online-briefing på, at dengang var alle, konservative og liberale, indstillet på at tage juraen først, få rigsretten overstået – og derpå fokusere på politik. Men denne gang blev de to ting blandet sammen.
”I Park Gyun-hee’s tilfælde var der enighed om, at vi ordner denne her sag først, og så vender vi os imod valgkamp og politik. Det blev set som to separate problemer i rækkefølge efter hinanden. Denne gang lod PPP (det konservative regeringsparti, red) tingene blive mudrede, de rodede de to ting sammen. De spekulerede straks på et truende valgnederlag i stedet for at lade tingene ske i den korrekte rækkefølge”, forklarede Erik Mobrand.
En række konservative topfolk gav i ugerne efter den mislykkede undtagelsestilstand åbent udtryk for, at det uanset juraen nu handlede om for alt i verden undgå en gentagelse af scenariet fra 2017. Vi må ikke bare forære præsidentembedet til Lee, argumenterede de.
De forsøgte derfor – og lykkedes til en vis grad med – at miskreditere det parlamentsflertal, der havde væltet Yoon, så de konservative fik bedre tid til at samle stumperne op og udgøre et alternativ til Lee ved det kommende præsidentvalg. Meningsmålinger var i det tidlige forår pludselig meget mindre anti-Yoon, end de havde været lige efter den ulyksalige undtagelsestilstand.
Forhindre Lee i at blive valgt kan de konservative imidlertid næppe. Det handler for dem nu om at satse på at gøre en bedre figur og dermed være bedre beredt på fremtiden.
Sydkoreansk politik kan udefra virke ekstremt polariseret og splittet med to meget fjendtlige lejre. Ingen i parlamentet omgås privat nogen fra den anden lejr. Men professor Mobrand ser det faktisk som et fremskridt, en modning af det sydkoreanske demokrati, i forhold til de personfikserede lejre med hver sin regionale base og uden de helt store politiske forskelle, der prægede det sydkoreanske demokratis første årtier i halvfemserne og nullerne. Nu tales der om politik, og hver lejr har forskellige politiske bud, som vælgerne vil kunne vælge imellem.
”Nu er vi nået til et punkt, hvor de forskellige partier repræsenterer forskellige ting. Det var ikke altid tilfældet tidligere. Det er en positiv udvikling. Hvad man har brug for i et demokrati, er at have valgmuligheder, der er mulige at skelne fra hinanden”, vurderer han.
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.