(NYUUSU – news): Der bliver færre og færre geisha i de tilbageværende geisha-distrikter i den gamle kejserby Kyoto, og den samme tendens ses i resten af landet.
Men dels opfattes geisha-kulturen som en vigtig kulturarv i Japan, og dels har Kyoto by i årevis brugt fascinerende billeder af vandrende geisha i bydelen Gion i sin promotion af Kyoto som turistmål. Det er ikke kun geisha og deres velhavende kunder, der har en interesse i kulturens overlevelse. Det gælder også nationale og regionale regeringer.
Geisha betyder kunstperson, dvs ”kunstner”, og de cirka 200 geisha og maiko (geisha-lærlinge), der i dag er aktive i Kyoto, er berømte og respekterede for deres smukke og perfektionistiske dans, musik og optræden – men også for den traditionelt rigide disciplin i oplæringen af nye generationer af geisha. De er i øvrigt i vore dage ikke i nærheden af at være prostituerede, selv om den opfattelse er svær at udrydde helt, især i udlandet.
Det offentlige er på den baggrund i højere grad end tidligere involveret i den indsats, der gøres for at sikre geisha-kulturens overlevelse i et moderne samfund.
Dels gives der fra Kyoto by direkte støtte til de okiya (geisha-huse) og ochaya (”tehuse”, hvor de traditionelt har optrådt), ofte i form af offentlige stipendier til unge piger, der begynder et liv som maiko. Og dels får geisha-distrikterne, der fungerer som en slags lav eller kooperativer for geisha-husene, direkte støtte til vedligeholdelse af bydelens bygninger og infrastruktur. Gion-bydelen fremtræder i høj grad i dag som et levende frilandsmuseum, hvor man spadserer lige ind i Kyoto, som det mere eller mindre så ud midt i 1800-tallet.
Men at der er færre ældre og velhavende kunder end før til at holde lukkede og meget dyre geisha-selskaber på tehusenes tatamigulve i live og fungere som sponsorer for hver enkelt geisha, det tager man sig mindre af på rådhuset i Kyoto. Den offentlige støtte gives klart med den bagtanke, at den værdifulde kunstarv, som geisha repræsenterer, bør komme almindelige borgere i Kyoto – og turister – til gode og være synlig for dem til en rimelig entre.
Derfor var kommunen for eksempel også dybt involveret som formidler og facilitator mellem på den ene side det lokale geisha-lav og Gion-distriktets maiko-skole, der ejer det berømte Kaburenjo-teater på Gions hovedgade, og på den anden side de nødvendige investorer fra erhvervslivet i forbindelse med den omfattende genopbygning af teatret, der foregik mellem 2016 og 2023.
Teatret, som er japansk nationalskat og dermed fredet, huser halvårlige danseoptrædener, hvor geisha-kunsten bliver præsenteret for et bredere publikum. Men kommunen var fleksibel i sin tolkning af diverse fredningsbestemmelser og medvirkede på den måde til at gøre projektet økonomisk muligt.
Det hjalp især til at få budgettet til at balancere, at kommunen venligt godkendte, at en del af teatrets grund blev leaset til en hotelkæde til byggeri af et nyt turisthotel midt på Gions hovedgade.
Endvidere har rådhuset bakket op om geisha-lavets initiativ til at oprette en slags privatpension for ældre geisha ved siden af den folkepension, de er berettigede til. Det medvirker betydeligt til at befæste erhvervet – og det er et erhverv – at dets udøvere kan føle sig nogenlunde sikret i alderdommen. Det har altid været en stor usikkerhedsfaktor i geisha-miljøet.
Og endelig har Kyoto kommune og den lokale politikreds jo senest – midt i debatten om overturisme i Japan og især Kyoto – gennemført nogle stramme nye regler og retningslinjer, der skal hindre, at uopdragne fotograferende turister på paparazzi-manér gør det umuligt for geisha og maiko at komme frem og tilbage uden at blive forfulgt og forulempet.
(Foto: Alex Ho/Flickr)
(Jeg arbejder i disse uger på en ny bog på dansk om geisha-historie og -nutid, som efter planen skal udkomme i det nye år)
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.