Onsdag 11.marts er det ni år siden, at en ødelæggende tsunami skyllede ind over det nordøstlige Japan, tog 19.000 menneskeliv og forårsagede verdenshistoriens næstværste atomkraft-ulykke.
Knuste fællesskaber og frygt for stråling har siden da gjort langt mere skade end den egentlige radioaktivitet fra de nedsmeltede reaktorer i Fukushima. Mange af de evakuerede er blevet ramt af depression, angst og misbrug, og selvmordsraten er tårnhøj.
I Weekendavisen for 6.marts har jeg på baggrund af et internationalt symposium i Fukushima for få uger siden skrevet en grundig artikel i "Ideer"-tillægget om, hvad kan vi lære af tsunamiens og atomuykkens mentale efterdønninger?