juli 2, 2015

Af

15 milliarder kroner har Tokyos elektricitetsselskab, Tepco, siden Fukushima-ulykken for fire år siden brugt på at forbedre sikkerheden på verdens største atomkraftværk i Kashiwazaki-Kariwa, som har været ude af drift næsten lige så længe.

Det siger noget om, hvor meget der er på spil for den japanske atomenergi-sektor i at få genåbnet landets atomreaktorer.

Det var en af pointerne, da jeg i går havde en samtale med Karen Hjulmand i Orientering på P1 om et pressebesøg i forgårs på Kashiwazaki-Kariwa-værket, som jeg deltog i. En gruppe internationale atomeksperter fra IAEA besøgte værket, og det kom der et større PR-stunt ud af.