Forkant.nu: Der var engang, da historierne om Japan på avisernes erhvervssider altid handlede om bureaukratiske handelshindringer og folks frustration over manglende adgang til det attraktive japanske marked.
Men den tid er endegyldigt ved at være forbi, uden at ret mange har lagt mærke til det, fortæller Peer Kjær, der er ejer af konsulentfirmaet By Denmark og har arbejdet på det japanske marked i næsten 35 år.
”Den nye fantastiske aftale mellem EU og Japan om at fjerne stort set alle toldbarrierer giver dansk erhvervsliv nogle helt unikke muligheder for at sælge deres produkter på verdens tredjestørste marked”, siger han.
Efter fem års seje, men målrettede forhandlinger i bevidst skjul for pressens og populistiske politikeres kritiske øjne blev den ”økonomiske samarbejdsaftale” mellem EU og Japan, som den hedder, indgået sidste år, og den trådte i kraft den 1. februar.
Japan har stadig en betydelig toldbeskyttelse af sine fem grundlæggende – og mest politisk følsomme – landbrugsprodukter, hvor ris er det typiske eksempel. Men generelt er 94 procent af Japans hidtidige toldkrav afskaffet, og den anden vej rundt, for japansk eksport til Europa, er der tale om 99 procent.
Indtil nu har europæiske eksportvirksomheder ifølge et memo fra Europa-Kommissionen, der er udgivet ved aftalens indgåelse, årligt betalt 1 milliard euro (7,5 milliarder kroner) i told til den japanske stat, som nu fjernes med et pennestrøg.
I en tid med øget protektionisme og øget skepsis ved multilaterale aftaler er EU-Japan-aftalen en markant undtagelse. En stor opmuntring for verdens tilbageværende frihandelstilhængere.
Samtidig rummer aftalen åbenlyse nye muligheder for små og mellemstore danske virksomheder. Peer Kjær og hans seks medarbejdere ved By Denmark’s kontorer i København og Tokyo står til rådighed med bistand og rådgivning om at finde japanske kunder til alle mulige forskellige produkter, lover han.
”Japan er et stabilt marked. Med den største gennemsnitlige private opsparing på verdensplan for femtende år i træk er købekraften enorm i Japan”, siger Peer Kjær.
Ganske vist er opsparing normalt udtryk for penge på kontoen, som ikke bruges til forbrug. Men meget tyder på, at helt unge japanere, som på grund af meget små årgange har nemt ved at finde arbejde, er mindre forsigtige og i højere grad indstillet på at bruge de penge, de tjener, end deres ældre søskende og fætre og kusiner, der kom ud af universiteterne i halvfemserne og de tidlige nullere, hvor det var sværere at finde beskæftigelse.
Undersøgelser viser, at yngre japanske forbrugere fokuserer på funktionalitet og værdi for pengene. Under en tredjedele af Japans befolkning er yngre end 30 år, men de er kendt for at være hurtige til at fatte interesse for nye produkter, og ”derfor er deres betydning større end deres absolutte vægt på markedet”, udtaler Toshihiro Nagahama, som er cheføkonom ved forskningsselskabets Daiichi Life’s forskningsinstitut, til erhvervsavisen Nikkei.
EU-Japan-aftalen og udviklingen i det japanske forbrug giver ifølge den seneste markedsrapport om Japan fra Dansk Erhverv gode muligheder for danske virksomheder inden for sektorer som ældrepleje, farmaceutiske produkter og grøn energi.
”Japanerne efterspørger livsstilsprodukter i høj kvalitet og høj mærkevareværdi, hvilket giver gode muligheder for dansk design, mode, fødevarer og øvrige forbrugsvarer i den dyre ende. Produkter med fokus på bæredygtighed og miljørigtige materialer er populære”, hedder det i rapporten.
(Foto: Kantei/WikimediaCommons)