Jeg holdt et lille foredrag i aftes på Lakeland College i Tokyo-bydelen Shinjuku om min bog “Bortført i København” og mine forgæves forsøg på at få den udgivet på japansk.

Jeg ved ikke hvornår, men jeg vover i foredraget den spådom, at bortførelsessagen mellem Japan og Nordkorea igen en dag bliver en meget stor nyhed. Enten når de knap-så-hemmelige forhandlinger mellem de to lande fører til afsløringer om, hvad der i virkeligheden skete med de bortførte, hvis skæbne endnu er et mysterium (inklusive Keiko Arimoto, som blev bortført i København i 1983, og som min bog handler om). Eller når det nordkoreanske regime en dag bryder sammen – og mange sandheder kommer for en dag.

Foredraget blev optaget live og lagt ud på Youtube i real-time af de flinke Lakeland-folk. Tak til dem.