Man bliver altså lidt ydmyg, når man portrætteres på side 2 af verdens største avis, Yomiuri Shimbun, som har ti millioner i oplag.
Yomiuri har en fast rubrik på side 2 under overskriften “Kao” (ansigt), og jeg blev opfordret til at stille op i anledning af min nylige beslutning om at forsøge mig med et comeback som journalist og analytiker i Tokyo her i efteråret.
Artiklen indeholder et kort CV af undertegnede samt nogle citater om, hvorfor jeg spår, at Japan igen er ved at blive mere interessant for vesterlandske og danske lytter, seere og læsere. Lad os håbe, at jeg får ret.