Kyoto har som by så ufatteligt mange tilbud. Den gamle kejserby blev som en af de eneste større japanske byer ikke sønderbombet af amerikanerne under Anden Verdenskrig, så der er templer, helligdomme, museer, borge og seværdigheder nok til mange besøg.

Hvis man på sit andet eller tredje besøg for længst har set både guldtemplet og sølvtemplet og gerne vil udforske byens øvrige attraktioner på en ny måde, så er Kyoto faktisk med sine brede boulevarder en af de få japanske byer, hvor det er en rigtigt god ide at gå hen i en af de mange cykel-udlejninger og opleve byen fra sadlen af en cykel.

Den weekendguide, som jeg havde i lørdags-Politiken, er derfor skrevet som en opskrift på, hvordan man kan få en oplevelsesrig weekend i byen på cykel. Online-versionen er kun tilgængelig for avisens abonnenter.