(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)
Alle japanere er vokset op med bevidstheden om, at de lever i et land, hvor der med mellemrum sker ødelæggende naturkatastrofer med mange dødsofre.
De har deltaget i øvelser siden børnehavealderen, der har lært dem, hvordan de skal reagere, når der kommer et stort jordskælv, en tsunami, en tyfon eller et jordskred.
Et område omkring storbyen Kumamoto i det sydlige Japan er i de seneste dage blevet ramt af en serie alvorlige jordskælv. Mindst 42 er dræbt, 1100 er kvæstede og sårede, og op imod 200.000 er blevet evakueret. 110.000 af dem opholder sig stadig i midlertidige centre på gulve af gymnastiksale og offentlige kontorbygninger – og mange har udsigt til at blive der i lang tid endnu.
Folk har reageret, som de skulle. Roligt og disciplineret.
Det er en stor lykke for Japan, at denne opdragelse er så indgroet, som den er. Det sikrer, at den slags situationer skaber langt mindre kaos, end de ville have gjort i andre lande. Man skal bare ikke tro, at de japanere af alle aldre, som ser stoiske og udholdende ud udenpå, mens de lader sig evakuere, er mindre bange indeni, end en europæer, amerikaner eller afrikaner ville være i samme situation.
“For dem, der bliver mest alvorligt berørt af en begivenhed som denne, kan det være en meget traumatisk oplevelse. Vores nødhjælpshold vil give psykosocial støtte til dem, der har brug for det,” udtaler Akira Nakata, der er vicegeneraldirektør for det japanske Røde Kors’ pr-afdeling, til organisationens egen webside.
Hoved-jordskælvet, som blev målt til en styrke på 7,3, skete tidligt lørdag morgen japansk tid. Men Japans Meteorologiske Institut har varslet om, at der vil blive ved med at ske alvorlige efterskælv i mindst en uge endnu.
Der har allerede på fire dage været flere end 500 efterskælv, de fleste små, men mange store, og de rammer med naturens ubønhørlighed de samme mennesker, som i forvejen er mere eller mindre traumatiserede af de første store skælv og flere døgns overnatninger i biler eller evakueringscentre. Avisen Asahi Shimbun melder om det første dødsfald, hvor en 77-årig ældre kvinde er bukket under for trængslerne under evakueringen.
Japansk fjernsyn viste i de første kaotiske døgn flere tankevækkende optagelser af, hvordan mange af katastrofens ofre reagerede på de nyeste efterskælv. Hvert efterskælv mindede de evakuerede om de skælv, der gik forud. Ofte var der kun få minutter mellem dem.
Der var vilde hvin. Der var opgivende frygt i øjnene. Når jorden for alvor krakelerer under én, føler man sig totalt og aldeles hjælpeløs, uanset hvor velforberedt på situationen man måtte være.
”Jeg kan ikke sove af frygt for efterskælv. Jeg har aldrig oplevet noget så frygtindgydende”, siger Tomiko Takahashi, som ellers har oplevet mange naturkatastrofer i sit 94-årige liv, til avisen The Japan Times.