Da jeg første gang var korrespondent i bobleøkonomiens Tokyo i 80’erne og 90’erne, var vi fire danske korrespondenter i byen. Kun en var fastansat på sit medie, men vi var alle fuldtids-committede i den forstand, at vi var på banen, når nyhederne skete.
Tilstedeværelse ude i verden var en klar konkurrenceparameter mellem danske aviser. I de måneder, hvor jeg begyndte på Politiken, kunne man i reklamer for avisen læse, at ”nu har vi også korrespondenter” i Tokyo, Barcelona, Moskva og et sted mere, som jeg har glemt.
Det var dyrt, selv om vi bestemt ikke alle sammen var lige godt betalt, og i løbet af få år besluttede man i danske bladledelser, at det var for dyrt. Jeg har senere i livet i mange år som udlandsredaktør på henholdsvis Aktuelt og Ritzau siddet med betydeligt mere skrabede budgetter.
I vore dage er nyhedsmedierne af gode digitale grunde endnu mere pressede, og jeg forstår godt, at der ikke er penge til noget i stil med dengang. Vi må bare indse, at det har konsekvenser for dækningen på dansk af det store udland. Ikke kun dækningen her og nu, men også i fremtiden, fordi vi i de næste mange år kommer til at mangle den faglighed, den indsigt i og forståelse for lokale mekanismer, som det giver at bo til hverdag i det samfund, man rapporterer fra.
Jeg har i alt boet og arbejdet med udgangspunkt i Tokyo i 13 år af mit liv, og jeg forsøger nu på mine gamle dage jævnligt at samle op på disse erfaringer i diverse aktuelle anledninger i mine NYUUSU-nyhedsklummer på hjemmeside, nyhedsbrev og sociale medier. Jeg bilder mig ikke ind, at det andet end udfylder et lille hjørne af det hul, der er opstået i dækningen af ikke mindst Østasien – men det er heller ikke helt uvæsentligt.
Derfor håber jeg, at nogle flere af jer – ud over de knap hundrede, der allerede gør det – vil støtte dette arbejde ved at tilmelde jer mit nyhedsbrev. Det koster 300 kroner en gang for alle, og mit mobilepay-nummer er 26360251. Tilføj jeres email-adresse. Det vil helt kontant være en kæmpestor hjælp.
LÆS: Mere om NYUUSU-nyhedsbrevet her.
Fotos: Gunnar Filseth og Kyoko Ohnoki
