(NYUUSU – news): Gennem årtierne er japansk politik blevet ramt af den ene pengeskandale efter den anden, og når det liberal-demokratiske regeringsparti, LDP, ser ind i et alvorligt valgnederlag ved underhusvalget på søndag, skyldes det primært japanske vælgeres vrede over den seneste skandale sidste år, hvor det blev afsløret, at ledende medlemmer af flere af partiets mest indflydelsesrige fraktioner havde opbygget et fast system med hemmelige ”slushfund”-fonde til fordeling af ulovlige politiske støttemidler.
Men hvad er det, der foregår med alle disse penge i toppen af japansk politik? Hvad går pengene til?
Siden 1990’erne er loven om politiske donationer blevet strammet flere gange, senest tidligere i år. Firmaer, organisationer og enkeltpersoner kan give politiske støttebeløb inden for en bestemt overgrænse til politiske partier, som fordeler midlerne til deres kandidater, og alle disse midler skal registreres og være offentlige.
”Så længe pengene er registreret, kan politikerne bruge penge, som de ønsker”, forklarede den erfarne politiske iagttager Tomoaki Iwai, der er professor emiritus ved Nihon-universitetet, i går i Tokyo ved en pressekonference i Foreign Correspondents’ Club of Japan.
Politik koster penge, og de registrerede midler går i en dyr valgkamp ifølge professor Iwai til ”ansættelse af medarbejdere, leje af lokaler og godtgørelse af transport. Det er alt sammen udgifter, der kan forklares på ordentlig vis”.
Men derudover er der hos mange politikere et stort beløb i ”usynlige penge”, som professor Iwai kalder det. Penge, som de har brug for til at støtte lokale politikere i deres egen fraktion, som skal støtte dem ved interne valg i partiet og udgøre deres netværk og magtbase.
”Det er den slags penge, som de ikke kan registrere inden for reglerne. Hvis disse usynlige penge blev registreret, ville vi kunne se, at 100.000 yen (5000 kroner) er givet til en lokal politiker, og 200.000 yen (10.000 kroner) til en anden lokal politiker. Det vil skabe en masse strid i partiet, hvis nogle føler sig diskrimineret i forhold til andre, og derfor prøver man at holde disse beløb hemmelige”, forklarer professor Iwai.
De lokale politikere har ud over lokaler og lønninger brug for disse penge til at uddele madpakker, transport-godtgørelser og lignende til de aktive frivillige i deres kampagner.
Sådan er det foregået i årevis, og selv om lovgivning og regler er ændret mange gange, så er der ikke sket den store forandring i den måde, tingene foregår på. Der foregår mange ”ulovlige handlinger” i enhver valgkamp, konstaterer professor Iwai. Pengenes magt i politik er en ”sygdom ved japansk politik” og ”den grundlæggende årsag til den aktuelle mistillid til politikerne”.
Regering og opposition har en fælles interesse i tingenes tilstand, og derfor har professor Iwai i årevis argumenteret for, at der burde nedsættes en ”objektiv tredjeparts-organisation” til at udfærdige et gennemgribende forslag til ”politisk reform”.
LÆS: Se youtube-video fra pressekonferencen i presseklubben.
Foto: Asger Røjle Christensen
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.