HONJITSU – Nyt fra Japan: Premierminister Fumio Kishidas liberal-demokratiske regeringsparti LDP tabte 17 mandater ved søndagens underhusvalg i Japan. Men hans regeringskoalition bevarede et bekvemt flertal, så det kunne være gået meget værre. Fumio Kishida gik tilfreds i seng i aftes.
De japanske vælgere valgte stabilitet. De valgte, som de har gjort så mange gange før, at beholde det kendte og undlade at begive sig ud i det ukendte. En meget afgørende faktor i valget har utvivlsomt været, at smittetallene for Covid-19 i det japanske samfund er faldet og faldet, mens valgkampen er foregået. Det har fået den ellers bitre kritik af regeringens tøvende håndtering af pandemien til delvist at forstumme.
Det lykkedes ikke for oppositionens enhedskandidater i mange enkeltmandskredse at slå hul i regeringskoalitionens flertal for alvor. Ganske vist var de mange steder lige ved at vælte lokale LDP-kandidater, som i årevis har siddet på de pågældende mandater, men kun lige ved. Og ganske vist lykkedes det at vælte nogle store LDP-navne, blandt andet partiets generalsekretær, Akira Amari (som alligevel blev valgt ved det parallelle forholdstalsvalg). Men både det største oppositionsparti, CDP, Det Forfatningsmæssige Demokratiske Parti, og kommunistpartiet, de to største partier i oppositionens samarbejde, endte i det samlede regnskab med ligefrem at gå tilbage.
Den store vinder på oppositionens side var det populistiske parti Nihon Isshin, Japans Fornyelsesparti, som har sin base og langt sin største opbakning i det vestlige Japan omkring Osaka. Partiet fik opbakning fra mange vælgere, som ikke ville stemme på LDP, men heller ikke på en samlet opposition i alliance med kommunisterne, og det gik frem fra 11 til 41 mandater. Nihon Isshin stjal meget af den fremgang, som den øvrige opposition havde drømt om at få.
Partiet fører i realiteten en politik, som ikke er så forskellig fra LDP’s, og det ventes, at LDP i det nye underhus vil invitere Nihon Isshin med i et tættere samarbejde og dermed forsøge at eliminere endnu flere af partiets kanter i forhold til regeringen.
Stemmeprocenten sneg sig op på 56 procent, bedre end sidst, men immervæk det tredjelaveste nogensinde. Og der var intet i de første exitpolls, der tydede på, at de mange bestræbelser, der er gjort for at få yngre vælgere til at stemme, er lykkedes.