HONJITSU – Nyt fra Japan: Både regeringskoalition og opposition har under den aktuelle japanske valgkamp forsøgt at præsentere sig for vælgerne som nutidens Robin Hood’er, som den lille mands forkæmpere. Begge fløje har fremlagt kostbare planer for, hvordan en større del af pengene i samfundet kan blive omfordelt, så de kommer dem til gode, som sidder økonomisk hårdt i det.
Der er megen overdreven romantik omkring den mytiske lighed i det japanske efterkrigssamfund, men i en lang periode fra tresserne til halvfemserne var der faktisk en højere grad af økonomisk lighed mellem høj og lav end i andre OECD-lande. I dag er uligheden steget markant. Der er store grupper af unge og midaldrende, som siden krisen i halvfemserne og begyndelsen af nullerne aldrig har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet og hutler sig igennem med løse job. Samtidig er der helt aktuelt mange, som har fået slået benene væk under deres privatøkonomi af corona-nedlukningerne sidste år og i år. Det er disse grupper, som politikerne nu lover at ville hjælpe med en klassisk omfordeling af samfundets midler.
Komeito, det buddhistiske centrumparti, som er en del af regeringskoalitionen, stiller simpelt hen forslag om at uddele et kontant beløb på 100.000 yen (cirka 5600 kroner) pr. familiemedlem til hver børnefamilie.
Fumio Kishida, den nyvalgte premierminister, lagde tidligere på måneden ud med at foreslå en skærpet skat på store firmaers indtjening, men det fik aktiepriserne til øjeblikkeligt at falde, og den gamle garde i hans liberal-demokratiske parti, LDP, som traditionelt er meget tæt ved storindustrien, fik ham til at droppe den snak. Kishida taler imidlertid stadig om, at det, han vil skabe, er ”en ny form for kapitalisme”. LDP’s forslag i valgkampen går blandt andet ud på at give skattefradrag til virksomheder, der giver mærkbare lønstigninger til alle ansatte, samt forskellige former for direkte tilskud til løst-ansatte arbejdere.
”Når det handler om at opnå stærk økonomisk vækst, er det ikke nok at belave sig på konkurrencen på markederne. Det vil ikke kunne sikre, at frugterne af væksten fordeles til den brede befolkning”, sagde premierminister Kishida i sidste uge ved en pressekonference, inden valgkampen blev indledt.
Oppositionspartierne lover ligesom Komeito kontante pengekuverter af forskellig tykkelse til japanske familier, og de viger til forskel fra LDP ikke tilbage for at varsle øgede skatter til erhvervslivet.
”LDP’s politik er til fordel for de store virksomheder. Det vil aldrig ændre sig”, udtaler Yukio Edano, formanden for det største oppositionsparti, CDP, Det Forfatningsmæssige Demokratiske Parti.
Samtidig foreslår oppositionspartierne at styrke forbruget ved at reducere eller fjerne den forhadte moms, der i dag er på ti procent, og som ellers er beregnet på at sikre, at Japan får råd til enorme velfærdsudgifter, som fremtiden på grund af den skæve alderspyramide uundgåeligt vil bringe.
Hverken regeringskoalition eller opposition peger imidlertid på kort sigt på nogen fuld finansiering af deres forslag til omfordeling. De vil i stor udstrækning få råd til udskrivningerne ved at udstede obligationer. Der er tale om en helt ekstraordinær situation efter corona-pandemien, mener de.
”Det, der foregår lige nu, er et kapløb om omfordeling uden finansiering”, siger Shigeki Morinobu, forskningsdirektør ved Tokyo Foundation for Policy Research, til Japan Times.