I over ti år er antallet af selvmord i Japan ellers faldet støt. Men i 2020 har corona-nedlukningen ulykkeligvis fået antallet til at stige igen. 20.919 japanere tog deres eget liv ifølge officielle statistikker, sammenlignet med 20.169 året før. 2019-tallet var til gengæld det laveste antal, siden Japan i 1978 begyndte at føre statistik over selvmord.
Men hvor antallet af mænd, der begik selvmord, fortsat faldt en lille smule i 2020, så steg det for kvinder temmelig dramatisk med 15 procent – fra 6091 til 6976. Stadig langt færre end mænd, men en markant tendens.
Samtidig kan man se af månedstallene, at antallet af selvmord blandt kvinder faktisk faldt i de første måneder af forårets undtagelsestilstand. Derefter begyndte det at stige i sommerens løb, og i oktober måned var det pludselig 70 procent højere end i samme måned året før.
Det tyder på, at efterhånden som nedlukninger, fyringer og frivillige hjemmekarantæner trak ud, øgedes presset på mange kvinder, der gik med selvmordstanker. Samtidig begik to berømtheder, den kvindelige prof-wrestler og reality-stjerne Hana Kimura (i maj) og skuespillerinden Yuko Takeuchi (i september), vidt publicerede selvmord, og det har tilsyneladende været en tragisk inspiration for alt for mange.
I efteråret var der således markant flere af begge køn, der begik selvmord, end der døde af covid-19, og det blev i mange sammenhænge brugt som argument mod restriktioner og nedlukninger i det japanske samfund, der jo aldrig har været så radikale som dem, man har oplevet i de fleste europæiske lande.
Ved tidligere økonomiske kriser, for eksempel i de såkaldt ”tabte årtier” i halvfemserne og nullerne, har det i Japan oftest været midaldrende kontormænd og mandlige firma-ansatte, som mistede deres arbejde og ikke følte, at de længere kunne leve op til forventningerne i familie og svigerfamilie, som har begået selvmord. De optræder stadig i statistikkerne, men sjældnere end før, og den pludselige stigning i 2020 handler entydigt om kvinder under 40 år.
For det første handler det om enlige og løstansatte kvinder, der bor alene og har mistet både arbejde, indkomst og omgangskreds. Ensomme og uden udsigt til nogensinde at kunne løse problemerne selv. Undersøgelser viser, at mange i denne gruppe har været særligt skrækslagne for selv at blive smittet eller give smitten videre til andre, og at følelsen af skyld og overdrevet bekymring har spillet en rolle ved adskillige selvmord.
Det er en relativt ny tendens i det japanske samfund, at så mange enlige kvinder økonomisk er overladt til sig selv. Ovenikøbet har mange af disse kvinder været mere eller mindre løst-ansatte i risikable brancher som turismen, restaurantlivet og nattelivet, hvor der er sket ekstraordinært mange fyringer i det seneste år.
For det andet handler stigningen om unge gifte kvinder og mødre, der pludselig – med eller uden et arbejde uden for hjemmet - har fået en større arbejdsbyrde og et endnu større ansvar i hjemmet. Manden arbejder hjemmefra, og børnene laver lektier hjemmefra – og skal have hendes hjælp. Alle sammen skal de have rigtige måltider til aftensmad, hygiejnen i hjemmet er blevet vigtigere end før, og sårbare bedsteforældre skal måske beskyttes og plejes.
Alt sammen noget, som der i efterkrigstidens familiemønster har været forventning om, at en stærk og sej husmor tager sig af. En forventning, som ikke alle har følt, at de har kunnet leve op til.
Foto: piqsels/cc