juli 5, 2020

Af

HONJITSU – Nyt fra Japan: En aften i byen med venner, kolleger eller rejsefæller indledes ofte i Japan med en god middag på et livligt izakaya, en blanding af værtshus og spisested. Derefter synger man ofte sammen i et lejet lokale i en karaoke-klub. Sidst på natten besøger de hårdføre måske en host- eller hostess-klub i et kvarter, hvor der er mange af dem. Andre – mere ensomme eksistenser – har siddet hele aftenen i et støjende lokale og spillet pachinko, kuglespil, mens de har røget konstant og fået nogle øller.

Alle disse former for populære etablissementer har fået hård medfart i japanske medier i de senere uger og måneder, idet de fremstilles som de værste arnesteder for spredning af covid-19-smitte. En medfart, som får mange til at blive væk, og som har alvorlige økonomiske konsekvenser for ejere og medarbejdere.

Tokyo har i de seneste tre dage registreret flere end 100 nye smittetilfælde pr. døgn. Med hærdede vestlige øjne er det ikke så mange i en stor millionby, men det er langt de højeste tal, siden den senere ophævede undtagelsestilstand blev erklæret i april. Kritiske røster hævder, at en ”anden bølge” er skyllet ind over den japanske hovedstad.  Tokyos borgmester er vendt tilbage til at appellere til befolkningen om at holde sig fra unødvendige rejser til resten af landet, så man ikke spreder smitten på den måde.

Ser man på lørdagens tal for nye smittetilfælde, er tre fjerdedele unge mennesker, under 30 år gamle, som formentlig ikke vil dø af sygdommen. Over halvdelen – i stor udstrækning de samme – er fundet i Shinjuku-bydelens kvarterer med dens aktive natteliv. Her har myndighederne nærmest bedt om højere smittetal ved langt mere aktivt og målrettet end tidligere at gå ud og opfordre ansatte og kunder i områdets host- og hostess-barer til at lade sig teste. Hvis man fraregner disse tilfælde, er stigningerne i næppe større, end de fleste ville forvente i en situation, hvor samfundet og det økonomiske liv er i færd med at genåbne.

Ikke desto mindre har mange alvorligt kritiseret myndighederne for blot at bruge nattelivet som syndebuk i en bestræbelse på at sløre, at de igen ikke har spor kontrol over situationen. De kommende dage og uger vil afsløre, om de får ret i denne kritik.

Selv holder jeg meget af at spise min aftensmad på izakaya, når jeg er på rejse, og i de seneste uger, hvor jeg har rejst i Fukushima, har jeg besøgt flere af slagsen. Det er der næppe spredt megen smitte ved, for jeg var alene næsten hver gang, men jeg må konstatere, at der overalt gøres en indsats for at rette op på den seneste tids dårlige omtale. Der hænger plastikskjolde mellem hver plads, der dekreteres social distance, der står håndsprit alle vegne, alle bærer maske på vej ind og ud. Man gør, hvad man kan, for at overleve i en svær situation.