april 17, 2020

Af

HONJITSU – Nyt fra Østasien: Sydkoreas regeringsparti og dets allierede vandt med præsident Moon Jae-in i spidsen en stor sejr ved parlamentsvalget i onsdags. De fik 180 ud af parlamentets 300 sæder, det største flertal i Sydkoreas unge demokratis historie.

Selve afholdelsen af valget var en sejr over den hærgende virus, som har fået andre lande til at udskyde planlagte valghandlinger. Vælgerne fik udleveret masker og plastikhandsker og instrueret i at holde afstand, og 13.000 karantænedømte fik lov til at møde op og stemme efter valgstedernes lukning. Stemmeprocenten blev 66,2, hvilket er højt, sammenlignet med de foregående parlamentsvalg.

Sydkoreas relativt succesfulde kamp for at få den smitsomme virus under kontrol har også haft betydning for valgets klare resultat. Moon Jae-ins popularitet var sidste år nede på 30 procent, da han sloges med at få sin økonomiske politik og sin samarbejdspolitik i forhold til Nordkorea til at lykkes. Nu er den oppe over 50 procent, takket være folks respekt for regeringens covid-19-bekæmpelse – tilsat stolthed over at omverdenen skriver så pænt om dens resultater. Man er nede på under 30 nye smittetilfælde om dagen.

Det store flertal gør det lettere for Moon at få sin politik igennem i de to år, han har tilbage på posten – men nemt bliver det ikke.

Hans økonomiske politik er nærmest socialdemokratisk og går ud på at udjævne indkomstforskellene, så flere borgere får penge mellem hænderne og kan bidrage til en ”indkomst-baseret vækst”. Men corona-krisen har ramt så dybt og skabt en stigende arbejdsløshed, så det bliver vanskeligt at få gang i hjulene igen.

Endnu vanskeligere ser det ud med hensyn til at få et økonomisk samkvem i gang med Nordkorea, som på lang sigt skal sikre fred og sikkerhed for Sydkoreas borgere. Det er et tålmodigt projekt, og Moon Jae-in og hans allierede forventes derfor at forsøge at bruge det nye store flertal til at gøre målene om at engagere Sydkorea i Nordkoreas økonomiske udvikling til lov, således at det bliver vanskeligere for eventuelle fremtidige konservative regeringer at skifte kurs igen.