Okay, Japans regeringschef, Shinzo Abe, fik den store sejr ved gårsdagens underhusvalg, som han gik efter. Jeg har i den anledning skrevet og fortalt mange historier om Abe i de seneste uger og dage.
Ved min opsamling på valget i en artikel på dr.dk i morges og i en samtale i P1morgen har jeg derfor i dag rettet blikket et andet sted hen – nemlig mod den ulyksalige opposition, som var så splittet og uforberedt og derfor så let et offer for Abes politiske overrumplingsangreb.
Der er faktisk i valgkampens forløb og i valgresultatet et varsel om, at det ikke bliver lige så nemt for Abe næste gang. Derfor er han nok også glad for, at han nu har fire år foran sig.