I sommer var der pludselig stor optimisme med hensyn til, om Nordkorea omsider ville give Japan en bedre forklaring på, hvad der var sket med Keiko Arimoto og de andre unge japanere, som blev bortført til Nordkorea i 70’erne og 80’erne. Forhandlinger mellem de to lande så ud til at gå overraskende godt.
Jeg skrev i 2011 bogen “Bortført i København” om Keiko og hendes bortførere. Og jeg lod mig nok gribe af stemningen i sommer. Jeg ønskede så brændende, at Keikos forældre, den japanske offentlighed og vi andre omsider skulle få sandheden at vide om Keikos skæbne.
Sådan gik det ikke. Meget tyder på, at Nordkorea alligevel ikke er rede til at række denne udstrakte hånd til omverdenen.
Den dygtige Tobias Roed Jensen fra Jyllands-Postens web-tv har lavet dette her lille indslag med undertegnede i den anledning. Det er ganske godt skruet sammen. Det synes jeg sgu.