Jeg er bare så enig i denne her fremragende analyse fra The Diplomat om historieundervisningens betydning for den aktuelle konflikt mellem Kina og Japan: “History Education: The Source of Conflict between China and Japan”.
De to landes befolkninger – og de to landes ledere – er vokset op med to vidt forskellige fortællinger om den krig, som stadig er med til at definere de to landes indbyrdes forhold. To meget selektive fortællinger, som overhovedet ikke ligner hinanden. De snakker fuldkommen forbi hinanden. Det er et problem, som det er meget svært at se en kortsigtet løsning på.