maj 2, 2014

Af

Japans premierminister, Shinzo Abe, har i sin regeringstid gjort sig store bestræbelser på at sælge japansk atomkraft-teknologi i omverdenen.

Og på mandag vil han i Paris lave en aftale om, at franske og japanske forskere i fællesskab skal forsøge at redde de to landes ulyksalige projekter med at udvikle såkaldte hurtig-formerings-reaktorer – med afsæt i den japanske Monju-reaktor, som man stadig håber at genåbne.

Monju er i Abe-regeringens nye energiplan blevet omdøbt fra at være en japansk prototype til at være en fælles international forskningsplatform.

Det var egentlig meningen, at vi i samtalen i dagens Orientering på P1 også skulle have nået et spørgsmål og et svar om Japans generelle bestræbelser på at promovere sin atomteknologi efter Fukushima – og den hjemlige modstand mod disse bestræbelser. Men skype-forbindelsen drillede – læg mærke til, hvor elegant den dygtige Karen Hjulmand gør min sætning færdig, da jeg pludselig forsvinder.

Så Orientering-lytterne måtte nøjes med den sørgelige beretning om Monjus indtil videre ikke særligt glorværdige historie.

Samtalen begynder 30 minutter inde i udsendelsen.